Generelle virksomhedsoplysninger
FruBoysen Keramik
Øsby Kirkevej 25
6100 Haderslev
CVR nr.: 40802444
Kontakt: kontakt@fruboysen.dk
Tlf. 31723431
Instagram: fruboysenkeramik
Facebook: FruBoysen Keramik
Hjemmeside: www.FruBoysen.dk
FORBEHOLD
Der tages forbehold for prisfejl/tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.
Jeg forbeholder mig retten til, fra dag til dag at foretage prisændringer på produkter uden forvarsel.
Det kan ikke garanteres, at de farver, som vises på hjemmesiden, præcist gengiver de farver, produktet faktisk har. Det kan bl.a. afhænge af dine computerindstillinger og RGB farveindstillinger.
PRISER
Hos FruBoysen Keramik er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. moms og afgifter.
Priserne er angivet uden fragtomkostninger.
BETALING
FruBoysen Keramik modtager betaling online med betalingskort samt mobilepay. Beløbet hæves først, når din pakke er sendt afsted. I den fysiske butik kan du betale med Mobilepay og kontanter.
LEVERING
FruBoysen Keramik sender kun til danske adresser. Efter ordren er afgivet, pakkes og afsendes din vare inden for 4 hverdage. Fragtprisen er 55kr.
Dine varer sendes med GLS til din nærmeste pakkeshop.
Du modtager en sms/mail, når din pakke er klar til afhentning. Vær opmærksom på, at pakken højst må ligge 7 kalenderdage i pakkeshoppen.
OBS. Hvis der ikke er plads i pågældende pakkeshop, kan din pakke flyttes til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om pr. sms og e-mail direkte fra GLS.
Opstår der problemer med din levering, bedes du kontakte GLS.
Du kan også hente dine købte varer i butikkens åbningstid.
BESKADIGELSE UNDER FRAGT
Skulle du være så uheldig, at din vare er blevet beskadiget under fragt, skal du til hurtigst muligt efter modtagelse (Her betegnes maks en uge efter modtagelse) kontakt@fruboysen.dk sende følgende oplysninger:
- Billeder af ydre emballage
- Billeder af indre emballage
- Billeder af beskadiget indhold
- Registreringsnummer samt kontonummer til refundering af varens pris
RETUR, REKLAMATION, FORTRYDELSE
Købet kan efter gældende lovgivning fortrydes op til 14 dage efter, du modtager din pakke. Dette gælder dog kun såfremt keramikken ikke er taget i brug.
Håndlavet keramik er skrøbeligt og keramik er derfor ikke omfattet af reklamationsretten så snart keramikken er taget i brug. Skår, revner, hanke er eget ansvar når varen er taget i brug.
Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.
Ved ønske om brug af fortrydelsesret skal besked sendes på mail; kontakt@fruboysen.dk.
I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret. Du skal derudover oplyse registreringsnummer samt kontonummer til refundering af varens pris.
Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder, at du må prøve varen på samme måde, som hvis du handlede i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og derfor af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er op til FruBoysen Keramik at vurdere varens stand.
Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten med mindre andet er aftalt på forhånd:
Varer som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer, f.eks. en særlig glasering, eller varer der har fået et tydeligt personligt præg f.eks. navneskilte, håndaftryk m.m.
Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle FEJL i materiale og fabrikation.
Revner, beskadigede hanke og skår betegnes ikke som fejl i materiale eller fabrikation.
Reklamationsretten indbefatter derforikke skader du har påført produkter. F.eks. revner der er opstået ved stød i f.eks. opvaskemaskine/skabe/skuffer m.v.
Vær opmærksom på at vi ikke har brudgaranti på nogen produkter. Altså dækker vi ikke brudskader/revner, der opstår at brug og slitage
Vi tjekker alle færdige produkter meget grundigt igennem, så der som udgangspunkt ikke kommer noget keramik ud fra værkstedet, som vi ikke kan stå inde for. Husk derfor også selv at undersøge din vare grundigt, når du har modtaget den.
Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til FruBoysen på kontakt@fruboysen.dk i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses MAX. en måned som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.
Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.
Ved både fortrydelse eller reklamation skal varer returneres til:
FruBoysen Keramik
Øsby Kirkevej 25
6100 Haderslev
Mail: kontakt@fruboysen.dk
Tlf. 31723431
Reklamationer modtages ikke, hvis disse er sendt på efterkrav. Reklamationer modtages kun på adressen og ikke i pakkeshops.
Tilbagebetalingen af varen vil ske indenfor 5 hverdage efter modtagelse af returvaren.
PERSONDATAPOLITIK
FruBoysen Keramik indhenter kun persondata, i de tilfælde hvor det skulle være relevant, og vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos FruBoysen Keramik.
Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata, overholder FruBoysen Keramik altid alle lovbestemmelser.
Ingen af de indtaste oplysninger ved en handel, videregives eller sælges til tredjepart.
Hele hjemmesiden er krypteret med HTTPS sikkerhed. Når du bliver sendt videre til betalingsvinduet er det SSL krypteret og derfor kan du være sikker på at dine indtastede oplysninger aldrig bliver delt med nogen andre, heller ikke FruBoysen Keramik.
FruBoysen Keramik opbevarer ikke dine persondata.
Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt eller ydelse fra FruBoysen Keramik, er der brug for at indsamle visse persondata, for at kunne gennemføre handlen.
Oplysninger der er brug for er Navn, adresse, tlf. nr. og mailadresse.
Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.fruboysen.dk eller på Instagram-profilen er FruBoysen Keramik, Øsby Kirkevej 25, 6100 Haderslev, cvr nr. 40802444.
Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter.
Din persondata sælges ikke til tredjemand, og overføres ikke til tredjelande.
Som den registrerede har du en række rettigheder, som jeg til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode om følgende:
• At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
• At få slettet persondata
Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed
SERVICEVILKÅR
Har du en klage over et produkt, købt hos mig, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse min E-mail adresse: kontakt@fruboysen.dk
HANDELSBETINGELSER VED KØB AF KURSER/WORKSHOPS OG PRIVATE ARRANGEMENTER
Ved tilmelding og betaling, accepterer du følgende handelsbetingelser for drejekuser, 1-dagsworkshops, mal på keramik, barn/voksen keramik samt private arrangementer.
Tilmelding til kurset/workshoppen er bindende og betaling refunderes ikke ved udeblivelse eller ved sygdom.
Du må dog gerne sælge eller videregive til tilmelding til anden side, hvis du bliver forhindret i at deltage. Kontakt mig gerne. Sommetider er der venteliste til kurser/workshops og jeg kan være behjælpelig med at formidle kontakt, til interesserede købere af din plads. Selve salget af din plads på kursus/workshop står du selv for.
Jeg forbeholder mig retten til at aflyse kurset en uge før start, ved for få tilmeldte.
Minumdeltagere:
Drejekursus: 4 deltagere
1-dags workshop: 8 deltagere
Barn/voksen keramik: 4 par (8 deltagere)
Private arrangementer laves kun ved minimum 10 betalende deltagere.
Du modtager en mail, når dine færdige emner er klar til afhentning i værkstedet.
På mine keramikkurser og workshops ønsker jeg at give mine deltagere en fantastisk oplevelse, hvor de kan udforske deres kreative potentiale og lære at skabe smukke, unikke keramiske emner. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at keramikproduktion kan være en uforudsigelig proces, og der kan opstå uventede udfordringer i brændingsprocessen. Selvom jeg altid bestræber mig på at minimere fejl og sikre, at alle deltageres keramiske emner bliver behandlet med største forsigtighed og omhu, kan der desværre ske uheld.
Jeg vil derfor gerne gøre det klart, at jeg ikke yder erstatning for eventuelle keramiske emner, der går tabt eller ødelægges i brændingsprocessen. Jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at undgå fejl og sikre, at alle emner bliver brændt så godt som muligt, men da det er en uforudsigelig proces, kan jeg desværre ikke garantere, at alt vil gå helt perfekt.