DER SENDES IKKE ORDRER I PERIODEN 4.-20. OKT. PGA. FERIE :-)

FAQ

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål


Tilbyder FruBoysen Keramik brudgaranti?

Nej.


Kan keramikken tåle opvaskemaskine og mikroovn?

Som udgangspunkt ja. Selve materialet (stentøj og porcelæn) kan både tåle opvaskemaskine, alm. ovn, mikroovn og frost.

Nogle hanke er tynde, og bliver de klinket sammen med andet eller vælter inde i opvaskemaskinen kan de tage skade. Hvis du gerne vil undgå at risikere revner m.v. anbefales håndopvask.

Keramik malet med guldlustre kan ikke tåle mikroovn og opvaskemaskine anbefales ikke. Guldlustre er ægte guld, og vil slå gnister inde i mikroovnen, på samme måde, som hvis du kommer sølvpapir i mikroovnen. I opvaskemaskinen vil guldet blive slidt med tiden.


Jeg har købt en gave hos dig. Kan den byttes eller returneres?

Jeg bytter med et smil keramik i op til 30 dage fra købsdato mod forevisning af kvittering eller andet købsbevis, f.eks. mobilepaytransaktion eller lign. Dette for at kunne se varens værdi.

Kan du ikke finde noget du har lyst til at bytte til, laver jeg gerne et tilgodebevis. Jeg tager ikke produkter retur medmindre du benytter din fortrydelsesret senest 14 dage efter onlinekøb. Fortrydelsesretten findes kun ved onlinekøb. Læs mere i mine handelsbetingelser.


Hvornår kommer der keramik på webshoppen?

Jeg bestræber mig på at fylde webshoppen (og den fysiske butik) ca. en gang i måneden. Kan du ikke vente på at webshoppen fyldes, er du velkommen til at kigge forbi butikken, hvor der altid er keramik på hylderne. Jeg vil opdatere jer på instagram og via nyhedsbrev når der fyldes keramik på webshoppen og på butikkens hylder.


Kan jeg bestille eller reservere keramik?

Nej. Jeg laver yderst sjældent bestillinger på keramik. Undtaget dørskilte og hånd/fodaftryk. Men har du alligevel en helt særlig og unik forespørgsel, er du velkommen til at skrive. Somme tider når jeg har tid og overskud, tager jeg gerne imod en udfordring.


Afholder du kurser?

Ja. Jeg afholder forskellige typer af kurser og også private arrangementer som f.eks. polterabend, kreahygge, barselskeramik m.v.

Der er drejekurser, 1-dags workshops, mal på keramik og barn/voksen keramik i perioderne september-maj. Der offentliggøres datoer for en periode af gangen. Nye datoer offentliggøres i skolernes sommerferie og i efteråret.

Se mere under menupunktet "Kurser og workshops". Jeg holder kursus-fri i juni, juli og august.

For private arrangementer kan du altid sende mig en forespørgsel pr mail.


Min keramik er gået i stykker under fragt

Skulle du være så uheldig, at din keramik har taget skade under fragt, kontakt mig da omgående på mail: kontakt@fruboysen.dk

I din mail skal du vedhæfte følgende:

- Billeder af ydre emballage

- Billeder af indre emballage 

- Billeder af beskadiget indhold 

- Registreringsnummer samt kontonummer til refundering af varens pris 


Jeg har fortrudt mit køb

Købet kan efter gældende lovgivning fortrydes op til 14 dage efter, du modtager din pakke.

Produktet skal da returneres ubrugt og i samme stand, som ved leveringen. Ved returnering af varer tilbagebetales beløbet til din bankkonto. 

Du skal sende en mail til kontakt@fruboysen.dk, hvori du skriver at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, samt oplyse konto og registreringsnummer. Returneringsomkostninger afholder du selv. Pakken skal returneres til:

Fruboysen Keramik

Øsby Kirkevej 25

6100 Haderslev

Mail: kontakt@fruboysen.dk

Når pakken er retur uden beskadigelser, refunderes varens pris til din bankkonto. Såfremt din returpakke beskadiges, skal du selv kontakte dit valgte fragtfirma, og klage og få din refundering fra disse.





FruBoysen Keramik
kontakt@fruboysen.dk
31723431
www.fruboysen.dk
CVR 40802444








Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt FruBoysen Keramik ©2024.
FruBoysen Keramik · Øsby Kirkevej 25 25 · 6100 Haderslev


Din ordre er afsendt